Årets gang 2018

2018 startede på marken den 23. februar med nedklipning.

På generalforsamlingen besluttede vi at fjerne Madeleine Angevine, fordi den gav for lille et udbytte og ofte var angrebet af meldug. Den 31. marts blev Madeleine Angevine fjernet. Lidt trist, men nødvendigt.

31. mats sluttede nedlkipningen.

8. april begyndte vi med nedbinding af planterne.

Slut april blev de sidste endepæle i den sydlige side udskiftet og trådene blev sat op igen.

13. maj blev knopper på stokkene fjernet og hegnet blev malet.

 

 

 

Årets gang 2017

Året på vinmarken begyndte søndag den 13. februar.

Fra den 13. februar til den 16. april blev alle vinplanter klippet ned; ødelagte tråde blev erstattet af nye tråde; et større arbejde med udskiftning af endepæle blev igangsat på markens nordre side. I 2018 er det planen at udskifte endepælene på den sydlige side.

Fra den 16.-30. april blev der gødsket og alle de nye kommende bærende grene blev lagt ned. Der blev anskaffet 270 trådstrammere, som opsættes i maj. Græsslåningen er nu gået i gang.

Den 1. april afholdtes den årlige generalforsamling hos Peter og Birgit. Det var en rigtig hyggelig dag.

Den 27. april blev der sprøjtet forebyggende på marken.

Første uge i maj blev hegn og skur samt skilt malet og lakeret.

Den 5. maj blev der ryddet op i vineriet som start på sæsonen.

Den 6. maj blev brugte vinflasker lagt i vand som forberedelse til rensning.

Den 7. maj blev flasker vasket og renset, så der nu er ca. 1.200 flasker (600 nye og 600 gamle) klar til tapning.

Den 10. maj havde vi besøg af årets første gæster på vinmarken. Der kom 14 i alt fra KOL-foreningen for Horsens og omegn. Det var så stor en succes, at foreningen ønsker at komme igen.ede

Den 12. maj trimmede Henrik mellem vinplanterne, ligesom han sprøjtede med svovl mod skimmel.

Den 14. maj:

  • pillede vi knopper og skud af stammerne på vinstokkene
  • Henrik deltager i et todages sprøjtekursus
  • Omstikning af vin for 4. og sidste gang

Den 20. maj tappede var vi 11 til at tappe rondo og hvidvin. Det tog ca. tre timer at tappe følgende mængder:

  • Hvidvin: 15 baginbox á 3 liter samt 72 flasker svarende til i alt 136 flasker
  • Rødvin (Rondo) 28 baginbox á 3 liter samt 592 flasker svarende til 712 flasker

Den 30. maj blev der sprøjtet med svovl og græsset trimmet.

Den 31. maj var TV2 Øst på besøg for at lave en udsendelse vinproduktion. I den forbindelse tappede vi den sidste vin, vi havde på tanke – nemlig Regent. Det blev til 97 flasker.

Samlet har vi produceret 809 flasker, hvilket er lidt mindre end forventet.

Den 5. juni begyndte vi at fjerne skud samt overskydende topskud på vinstokkene. Planterne gror stærkt, og vi begyndte derfor også at trække de nye skud ind mellem ståltrådene.

Da marken vokser stærkt lige nu,  starter vi den 11. juni arbejdet på marken hver søndag eftermiddag fra klokken 13. Der skal fjernes vildskud samt puttes skud ind mellem trådene.

Den 11. juni havde vi en fremvisning af marken til et hold på ca. 10 personer.

Den 15. juni blev der sprøjtet med svovl.

Den 25. juni blev der sat pæle i jorden i forbindelse med opførelse af et lille skur til brug for udstyr til sprøjtning af vinplanterne. Vi får nippet, fjernet vildskud og stoppet ind. Rondo er så småt begyndt at blomstre. Der er masser af vind, og det er godt for bestøvningen. Det varslede regnvejr kunne vi dog godt være foruden. Lige efter vi havde sluttet markarbejdet, fik vi uanmeldt besøg af en familie, der var på øen i forbindelse med en fødselsdag. Sådan et besøg er altid velkomment og hyggeligt.

Den 28. juni havde vi besøg af 21 medarbejdere fra Glud Skole og SFO.

Den 1. juli blev der sprøjtet med svovl.

Den 6. juli fik vi sat etiketter sat på flaskerne fra 2016.

Den 7. juli blev skuret til sprøjten færdiggjort, ligesom der blev trimmet græs.

14. juli blev der sprøjtet med svovl.

29. juli blev der sprøjtet med svovl.

Begyndelsen af august begynder vi at fjerne bladene omkring druerne, som nu er blevet ærtestore.

I midten af august begynder druerne at tage farve.

12. august blev der sprøjtet med svovl.

17. august blev væggene i vineriet malet. Nogle dage efter males gulvene.

24. august blev der trimmet græs og spøjtet med candit.

27. august havde vi besøg af 12 venner, som har deres egen vinklub.

2. september havde vi 29 medlemmer af Østjyske Vinavlere på besøg. En meget hyggelig og givtig dag – i øvrigt en af de heldige dage med sol.

6. september blev der sprøjtet på alle vinstokkene med Amistar 30 ml. pr. 10 liter vand.

10. september havde vi 12 på onsdagsbesøg.

15. september blev der sprøjtet på de grønne druer Mad. Angevine og Sieger med Armicab 85 sp 71 g. pr. 10 liter vand og græsset trimmet.

30. september blev årets druer plukket. Ikke noget stort resultat. Vi var 15 på marken klokken 8. Der var varslet masser af regn, men det lykkedes os at få plukket druerne inden regnen satte ind. Druerne var i hus ved middagstid. Druerne var afstilket og lagt i kar samt rengøring overstået klokken 14. Som sædvanlig fik vi Birgits ribbensteg efter endt høst. Om aftenen dannede Forsamlingshuset rammen om øens høstfest. Bedre kunne det ikke være.

8. oktober blev alle vinstokke sprøjtet med Amistar 30 ml. pr. 10 liter vand.

4. december plantede vi nye planter de steder, hvor der manglede nogle.