Hjarnø Vinlaug

Hjarnø Vinlaug blev stiftet i 2003 af 10 hjarnøboere. Formålet med Hjarnø Vinlaug er at kombinere hyggeligt socialt samvær med det at lave sin egen vin.

Vinproduktion i Danmark var i 2003 så småt begyndt at vinde indpas og dette kombineret med at Mette og Hans havde kunnet følge med i vinproduktion i deres sommerhusomgivelser i det franske, gjorde at det ikke lå langt fra selv at starte sit eget vineri. Der gik dog alligevel nogle år med hyggelige samtaler mellem Lars, Mette og Hans, før de for alvor begyndte at spørge andre øboere, om de ikke ville være med i projektet.

Det lykkedes at få andre interesseret, og i juni 2003 kunne de 10 gæve hjarnøboere begynde det hårde arbejde med at gøre marken klar til plantning af vinstokke. Først blev ukrudt fjernet, marken pløjet, harvet og tilsat kalk, hvorefter den blev fræset. Blandt andet erindres det, at 16 vognlæs kvikgræs blev fjernet fra marken sammen med masser af selvsåede træer.

I august 2003 kunne marken rives og sten samles ind for derefter at så græs. Og endelig i september blev den første pæl sat i, og rejsegildet kunne fejres. Den 21. september blev den første af de 140 vinstokke sat i jorden.

Selvom initiativtagerne nok havde en fornemmelse af, at det kræver arbejdskraft at dyrke vin, så ser de i dag alligevel tilbage på en tid, som har været præget af mere arbejde på vinmarken, end de i starten drømte om.

Nyt skur og vinmark 124 copy

MARKEN

Marken er på cirka 4.000 kvadratmeter og ligger på en sydvendt skråning, tæt ved havet, men godt beskyttet af hegn mod tre af de fire verdenshjørner. Hvor flere vinbønder inde i landet kan være plaget af nattefrost i de tidlige forårsmåneder, har Hjarnø vinmark indtil videre været forskånet for dette, netop på grund af den tætte beliggenhed ved havet. Marken blev oprindeligt lejet af en af landmændene på øen for en 10-årig periode, hvilket nu yderligere er blevet forlænget med 10 år.

Lauget prioriterede fra starten, at marken og planterne skal være nemme at holde og passe. Det betyder blandt andet, at valget faldt på græs mellem planterækkerne. Mange vinavlere vælger at have sort jord – det vil sige at holde jorden fri for græs og ukrudt, som i sagens natur giver mere arbejde.

Laugmedlemmerne mødes stort set hver søndag fra februar, hvor nedskæring af planterne begynder, og hen over sommeren, hvor langt det meste arbejde med vinen foregår frem til høsten omkring september/oktober.

VINSTOKKENE

Marken, som i sin tid blev beplantet med omkring 140 vinstokke – både blå og grønne druer – er successivt øget til i dag at bære omkring 950 planter.

En vinstok begynder først at give udbytte, når den er tre år gammel. Lauget har valgt de grønne sorter Madelaine Angevine, Solaris og Sieger, mens de blå druer er Rondo og Regent. De forskellige sorter har i sagens natur vidt forskellig smag, ligesom de yder meget forskelligt. I gennemsnit kan der avles ca. 1,5 til 2 flasker vin pr. vinstok.

I 2015 købte nogle af laugmedlemmerne et nedlagt gartneri, som i 2015 og 2016 bliver omdannet til vineri.